Fredag den 25. juni 2021.
Vi har i KHBL tidligere afholdt en online smagning, hvor vi havde indkøbt specialøl hos WIKA Meny i Køge, hvorefter Brian fra WIKA supporteret af vores eget medlem Jonas Madsen afholdt en online smagning på de øl, som vores medlemmer havde fået leveret.
Denne gang ville vi gerne prøve noget andet hvor det var en online smagning baseret på håndbryg fremstillet af KHBL's medlemmer.
Udover dette var en gratis online smagning, så var det i høj grad også et arrangement hvor vi delte ud af vores viden. Deltagerne deltog aktivt og gav feedback til håndbrygkollegaerne, som havde brugt tid og energi på at fremstille de spændende øl vi smagte, med deres indput for hvad var godt, hvad kunne forbedres og andre gode tilbagemeldinger der kunne hjælpe til for at gøre øllen endnu bedre næste gang.
I online smagningen deltog 7 øl fra 6 håndbryggere, hvor vi inden da havde fordelt øllene blandt vores medlemmer. Her kunne der blandt andet smages en røget kokosøl, en Engelsk golden ale med honning og aprikos, en øl lavet af genbrugsmalt, en US lager, en American brown ale, en surøl rugsaison samt en belgisk quardrupel på 9.1%
Tak til alle deltagerne for en super spændende aften med meget forskelligt øl.
Jan-Ulrik Hansen
2021/07/14 00:00