Alle vores øl, brygges i et begrænset oplag - og kan ikke forventes at blive brygget igen.
Imperial Nisseøl
Denne opskrift blev oprindeligt til, som mit bidrag til en håndbrygger-julekalender; en kalender hvor 24 håndbryggere mødes og bytter øl, således at man hver kører hjem med 24 forskellige håndbryggede juleøl. - Så altså en øl, der i første omgang kun var tiltænkt for de få... Men det ER jo egentlig ikke fair at I skal snydes.
Juleøl i specialøl-segmentet laves ofte med afsæt i en belgier, tilsat forskellige “julekrydderier”. Jeg ville godt lave noget lidt andet.
Jeg har derfor i stedet valgt, at lave en fyldig Stout med relativt høj restsødme. Øllen er så tilsat vindruesirup, der bidrager med noter af blomme, rosin og svesker. Og således gik det til, at øllet alligevel endte med et lidt belgisk tilsnit.
Håber I kan lide den.
Michael Hartmann