Af Anders Fallesen sn.dk, den 28. november 2021

KØGE: At der brygges tonsvis af gode øl i Køgeområdet, kommer givetvis bag på de færreste, der har bevæget sig rundt i det lokale ølmiljø.

Og mens flere lokale bryggerier sender litervis af velsmagende øl ud på det kommercielle marked, er også de lokale håndbryggere knivskarpe udi ølbrygningens kunst.

Det fik man senest et bevis for i sidste weekend, hvor ikke færre end seks medaljer ved DM i Håndbryg 2021 gik til medlemmer af Køge Håndbryggerlaug (KHBL). Begivenheden blev live-streamet på Facebook, og flere medlemmer af KHBL havde sat hinanden i stævne på Mad Molly Brewpub i Ølby, hvor såvel Mad Mollys gode fadøl og egne håndbryg, indstillet til DM, blev nydt,” oplyser man i en pressemeddelelse.

Første medalje til KHBL kom hurtigt i hus; den gik til Henrik Sunne, der vandt bronze i kategorien "Bock" med hans doppelbock "Bock it doppel up".

Herefter fulgte Jan-Ulrik med sølv i kategorien "Hvedeøl" med hans Belgisk wit "Ensian".Der skulle ikke gå mange minutter, før Henrik Sunne igen vandt bronze. Denne gang i kategori "Lys Belgisk Ale" med hans Belgisk tripel "Tripel Dipel". Jan-Ulrik høstede endnu en medalje; denne gang en bronze i kategorien "Syrlig øl" med hans Belgisk frugt-lambic "Sweet & Sour".

Indtil dette tidspunkt havde de succesfulde håndbryggere fra Køge “Maltkings,” (Simon, Brian og Jonas) ikke været på podiet. Men det kom de i høj grad til sidst, hvor de vandt en guldmedalje i kategorien "Specialøl" med deres fadlagrede øl "Smæk for Skillingen". Maltkings blev desuden de helt store vindere af DM 2021:

“Det blev nemlig dem, der blev kåret til den samlede vinder af DM i håndbryg 2021 på tværs af alle guldmedaljevinderne i de 13 kategorier,” oplyser man i pressemeddelelsen.

På tønde fra USA

Og Simon Carlsen, den ene af de tre maltkonger, fortæller til DAGBLADET, at vinderøllen “Smæk for Skillingen” har været knap to år undervejs fra idefase til kulminationen ved DM i Håndbryg. Da man fandt et helt specifikt fad, som kostede omkring 1.000 kroner, gik der adskillige måneder, før det nåede frem. Og med shipping- og toldudgifter løb det op i omkring 4-5.000 kroner.

Men det var værd en krone værd, men ølentusiasten og DM-guldvinderen, som gerne fortæller om processen bag brygningen.

– Vi bestilte et 50 liters fad hjem fra USA, som først havde haft Bourbon Whisky i sig og derefter ahornsirup, siger han og fortsætter:

– Og så bryggede vi en imperial stout og lagde den fire måneder på fadet. Derefter har øllen så stået i flasken i omkring et år, siger Simon Carlsen.

Ved faglagring af øl kan det ofte være svært at få den rette balance, hvormed både faglagringen og selve base-øllen smages nogenlunde ligeligt. Der blev derfor taget hyppige smagsprøver undervejs i de fire måneder lagring på tønden, fortæller Simon Carlsen.

– Vi ønskede ikke, at smagen af fadet skulle være for dominerende og overdøve selve øllen, så det var balancen, vi gik efter. Men vi er rigtig godt tilfredse med resultatet, siger han og kalder “Smæk for Skillingen” for en både god og kraftig øl.

Og hvor kan nysgerrige så smage denne øl, der løb med guldet i specialølskategorien? Det nedslående svar er, at det kan man desværre ikke. For øllen er ikke kommercielt brygget. Det er til gengæld andre af KHBL’s øl, som kan anskaffes i Wika Meny eller i Hugos Kælder.

Artikler

Brygning af årets juleøl 2022 - "SMAGEN AF JUL"

Som resultat af årets juleølssmagning i Køge HåndbryggerLaug den 24. august 2022, valgte de deltagne håndbryggere og de kommercielle partnere (Meny WIKA Køge og Hugos Kælder Køge) juleøllen ...

2022/10/05

Stor succes ved DM i Håndbryg 2022

Endnu engang stor succes ved DM i Håndbryg til Køge HåndbryggerLaug (KHBL). For andet år i træk er et medlem af KHBL blevet kåret som den bedste håndbrygger i Danmark. I 2021 var det gutterne ...

2022/06/20

Nyt håndbryggerlaug gør klar til stor øldag

Køge - 12. maj 2019 kl. 11:54 Af Anders Fallesen – sn.dk Nyt håndbryggerlaug gør klar til stor øldag Der bliver rigeligt at se til frem mod det første og foreløbige højdepunkt, Køge Ølda...

2021/04/26

Stilartsdefinition og bedømmelsesskema

Hvis du ønsker at gå den mere "professionelle" vej, kan du nedenfor downloade det seneste bedømmelsesskema fra de danske øldommere samt den seneste ølstilsatsbeskrivelse. Bedømmelsesskema fra ...

2021/03/09

Off-Flavours

På denne hjemmeside kan du checke ud hvordan de forskellige off flavours smager/dufter og hvad årsagen skyldes at de er fremkommet i dit bryg – ”Off-flavors-in-beer”.  Liste af "Off-Flavour...

2021/03/09

Ordliste

En kort ordliste over de hyppigste brugte udtryk på engelsk og dansk i forbindelse med ølbrygning. • Adjuncts = råfrugt (ikke-maltet korn og sukker tilsat sammen med malten) • Aerate = b...

2021/03/09

20 råd der kan gøre dit øl endnu bedre

Der er ingen genvej til at lave god hjemmebryg til super god hjemmebryg. Der er rigtig mange ølbryggere der brygger rigtig gode øl ved at følge en vejledning. Det er dog sådan, at de bryggere der ...

2021/03/07